1386

U14 drenge tilbage på sporet

EIK FODBOLD
17. september 2011 - 16:04 af: Kent Steffensen

Onsdag d. 14. september tog EIK?s U14 drenge til Munkebo, hvor holdet skulle forøge at rejse sig efter nederlaget til Tommerup. Et kig på tabellen viste, at der var lagt op til en lige dyst, idet holdene inden kampen havde lige mange point, med EIK som bedst placerede i kraft af en bedre målscore.

U14 drenge tilbage på sporet

Onsdag d. 14. september tog EIK’s U14 drenge til Munkebo, hvor holdet skulle forøge at rejse sig efter nederlaget til Tommerup. Et kig på tabellen viste, at der var lagt op til en lige dyst, idet holdene inden kampen havde lige mange point, med EIK som bedst placerede i kraft af en bedre målscore.

Det blev en meget lige kamp med chancer i begge ender og masser af fight.

Uret havde netop rundet 10 min. Da EIK’s topscorer Bleron Zhjeqi scorede på oplæg fra Niclas Wolstrup. Det var Bleron’s femte scoring i sæsonen. Herefter kontrollerede EIK kampen og Emil Olesen, der spillede sæsonens hidtil bedste kamp, havde flere gode gennembrud på højrekanten, men den afgørende aflevering manglede lige den sidste skarphed .

Vladimir Stijovic havde et rigtig godt forsøg efter hjørnespark Ligesom Bleron Zhjeqi var tæt på, med et skud som målmanden nåede helt ude ved stolpen.

Mod slutningen af halvlegen kom Munkebo bedre med i kampen, men som sædvanlig var Mikkel Laugesen hurtig på fødderne og fik afværget et par friløbere. I modsatte side stod Natan Korona godt placeret og brugte sin fysik til at lukke ned for Munkebos angribere. Kort inden pausen lykkedes det dog for Munkebo at få udlignet i en situation, hvor EIK’s forsvar ellers virkede til at have tingene under kontrol.

I pausen kom Mikkel Granberg på banen, men en lyskenskade betød, at det ikke blev til mange minutter før han måtte humpe ud. Mathis Skøtt var kommet ind i angrebet, så EIK nu satsede lidt mere offensivt med to frontløbere. Det var flere gange ved at give bonus da både Esben Rothmann, Mathias Skøtt og Henrik Sørensen havde meget nærgående forsøg. Munkebos målmand stod en rigtig god kamp og det samme kan siges om EIK’s Frederik Jacobsen i den anden ende. Han brillerede bl.a. med en flot dobbeltredning i en situation, hvor tilskuerne allerede havde set bolden i nettet.

Efter en hektisk 2. halvleg sluttede kampen uden vinder og begge holds trænere erklærede sig tilfredse med det ene point.

Næste kamp for U14 drengene er mandag d. 19. september kl. 17:45, hvor holdet tager imod B67.