Super Old Boys
Ejby Idræts Klubs Super Old Boys hold har efter en god sæson, sluttet af med en kamp mod Lokal rivalerne fra Harndrup. Mandag d. 3 okt. blev lysanlægget tændt på stadion. Holdet blev ellers fotograferet inden kampen, men desværre blev billederne lidt for mørke. (Det er ellers nogle flotte fyre, der spiller på Ejby IK´s SOB-hold). Kampen endte meget retfærdigt 4-0 til EIK.
Efterfølgende fik vi lidt godt at spise i klubhuset, mens der blev snakket om den overståede turnering i sommeren 2011. Holdet sluttede på en andenplads med 50 point i efteråret. Oldboys spiller forårsturnering, hvor det bedste hold rykker op og holdet med færrest point rykker ned. Det giver altid mest jævnbyrdige kampe og der er altid en pulje, hvor alle kan være med. Efterårsturneringen, der blev afsluttet på en andenplads, giver derfor adgang til samme pulje i foråret 2012. Første pladsen gik til Otterup med 52 point.
Der har i år været ca. 20 spillere inde i spillertruppen på SOB- holdet. Med småskader og afbud har det kørt fornuftigt, men alligevel måtte vi låne en enkelt seniorspiller et par gange for at stille hold.
Der er så blevet betalt tilbage den anden vej, når seniorholdet har manglet spillere.
Topscorer 2011 blev Lennart Matthisen med 12 imponerende scoringer
Der er nu vinterpause, med lidt indendørs fodbold, men mon ikke vi alle sammen glæder os til foråret og en ny sæson med Super Oldboys fodbold i Ejby.
Tak for i sommer