1386

Puslinge 3 - 6 årUdskriv side

Efter 3 år med ropeskipping i HTUG udvider vi nu og har indgået et samarbejde med Ejby IK. Vi glæder os rigtigt meget til at tilbyde sjipning mandag fra kl. 16.30 til 18.00.
Vi starter i uge 39. Og ikke i uge 37 som skrevet nogle steder.

I skal  kunne sjippe almindeligt forlæns. Vi forestiller os fra 1-2. kl. afhængigt af motorisk udvikling og gerne op til ungdomsårene. Det bliver aldrig for sent.

 

Vi er 3 unge og 1 voksen  pige. Vi vil gerne give børn og unge mennesker en masse sjov og god motion. Der vil blive udfordringer på flere niveau’er. Vi har valgt at aldersspredningen godt må være stor. Det har vi haft god erfaring med. Det giver også en god atmosfære!. De små er nemlig tit ret hurtige til at blive gode til de teknisk svære hop og de store har bedre koordination og muskelkraft til andre typer af hop. Og så fungerer de som rollemodeller. Det har altid været rigtigt hyggeligt og sjovt. I år var vi på ”Gug mini rope skipping camp” i hele pinsen, ved den klub som også uddanner verdens og europamestre. Det var en forrygende pinse og vi skal helt sikkert af sted igen. Næste år håber vi, at vi kan få hele vores hold med, så vi alle får en fantastisk oplevelse sammen. Vi har også planer om at mødes 2-3 gange i en weekend med 2 venskabshold og arrangere undervisning med nogle af verdens bedste instruktører. På den måde får vi venskaber med andre børn og unge fra hele landet og får mulighed for at lære endnu mere.  Måske bliver vi så gode, at vi kan begynde at deltage i konkurrencer. Vi kan i hvert fald i den nære fremtid  tage med som tilskuere!!

Vi kommer til at sjippe i enkelt tov og double dutch og vi skal lære en masse seje tricks. Vi er ikke selv danske mestre, - men vi har viljen og ønsker at udbrede denne sjove sport der kan dyrkes overalt. Prøv at google ropeskipping, kik på facebook, eller på www.ejbyik.dk og bliv inspireret!!

 

Mød op, vi glæder os til at se jer. Kom og prøv de to første træninger inden I tilmelder jer.

 

Emilie , Nanna, Freja fra 8. kl. Gelsted skole og Anne Agerbo Esbensen som den voksne og ansvarlige. I må meget gerne kontakte mig hvis I vil høre mere. 64781442 eller 42324930.

 

Ps. Det kunne være rigtigt sejt, hvis også vi kunne få nogle drenge med på holdet. De har nemlig større styrke til de fede tricks!!

(Og det synes pigerne er sejt!)