Ejby IK´s U-10 drenge har været til Stævne i Strib d. 23. januar. Der var tilmeldt 10 hold i denne årgang. Udover lokale hold var der et par gode hold fra Odense samt et godt jysk hold.
Ejby drenge spillede en flot indledende pulje som gav sejre over Strib, Søndersø og Marienlyst samt et enkelt nederlag til TPI fra Odense. Det var dog nok til videre deltagelse i semifinalerne.
Semifinalen skulle stå mod Vamdrup. Kampen blev em meget medrivende kamp, hvor drengene kæmpede rigtig flot og vandt 1-0 selv om de var presset det meste af kampen.
I finalen fik vi de chance for revanche mod TPI. Endnu engang blev det meget spændende. Ejby kom foran 1-0, men var igen meget presset af TPI som fik udlignet til 1-1. Efter de ordinære 6 min, skulle kampen afgøres i Golden Goal, spillet fortsatte og drengene på begge hold kæmpede det bedste de havde lært. Begge hold var meget trætte, med til sidste vidste Ejby-drengene sig at have roen til at sætte spillet op. De spillede flot bolden rundt inden en flot afslutning fra venstre side gave Ejby IK sejren. Et stort tillykke til de hårdt kæmpende drenge.
Dagens hold bestod af: Oliver Wosniak, Tobias Stimose, Frederik Sørensen, Daniel Mahler, Noah Ehlert Bøtcher samt Mathias Tangaa. Eneste afbud var fra Simon Juul Nielsen.