Ejby IK´s u9 piger vindere af SIF Cup 2012
Ejby IK´s u9 piger spillede d. 5.2 indendørs fodboldstævne i Strib og kom på en velfortjent 1. plads.
I indledende runde kom pigerne på en samlet 2. plads. Pigerne vandt 2-0 over henholdsvis Strib IF2 og Vamdrup IF. Så spillede de 1-1 mod Nr. Lyndelse Søby, vandt 1-0 over DB Stjerner, og tabte den sidste kamp 0-4 til Lunderskov Boldklub.
I A puljen spillede pigerne den første kamp mod Lunderskov Boldklub, og fik velfortjent revance, pigerne vandt 3-0. Dernæst spillede vi mod Årslev som blev besejret med 3-1. I den sidste kamp var pigerne meget uheldige, de var meget tæt på at komme foran 1-0, men bolden ville ikke helt ind over strejen, så pigerne tabte 2-0 til Ubberud.
Sammenlagt kom pigerne dog på en flot 1. plads, og fik en fin pokal samt en fodbold.
Pigerne kæmpede som altid rigtig flot!
En særlig tak skal Mathilde og Kathrine C.have, de spiller til hverdag i Gelsted, men ville gerne hjælpe os til dette stævne.
Holdet bestod af:
Fra venstre: Cecilie Flethøj Sørensen, Kathrine Clement, Cathrine Møller Nielsen, Signe Marie Jensen, Mathilde Kraaer, Emma Greve Andersen og Marie Boesen Jensen. Træner Annitta Sørensen og Caroline Møller Nielsen.
Annitta Sørensen
Ejby IK